Før pubertet

Der er ingen effekt af statiske stræk for en spiller i den før-pubertære periode. I stedet bør spilleren lave dynamiske stræk og øvelser som bensving, squat og hofteåbninger. Det kan også laves som mere billedlige øvelser: Kravl som et firben, hvor spilleren skal kravle på gulvet og føre højre ben til højre arm osv. Disse billedlige beskrivelser er især gode til du unge U-hold, der gerne skal have fokus på det legene element i tilgangen til sport og motion.
Vil man alligevel lave statiske stræk med holdet i denne periode, skal det være for at træne vanen med udstrækning efter træning. Dette vil uddanne spilleren til også at strække, når spilleren bliver ældre.

Praktiske råd til træneren:

  • Hav en sjov og legende tilgang til opvarmningen – Det er vigtigere de får bevæget kroppen og arbejdet med motorik i denne fase
  • Lav dynamiske stræk
  • Vil man lave statisk stræk med holdet, gøres det efter træning
  • Uddan spilleren i de gode vaner