{"id":1471,"date":"2023-02-09T08:24:36","date_gmt":"2023-02-09T08:24:36","guid":{"rendered":"http:\/\/fysprofil.dk\/?page_id=1471"},"modified":"2023-03-28T10:05:07","modified_gmt":"2023-03-28T10:05:07","slug":"generelt-om-traening","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/fysprofil.dk\/index.php\/generelt-om-traening\/","title":{"rendered":"Generelt om tr\u00e6ning"},"content":{"rendered":"\n

\u00d8nsker man at blive skarp p\u00e5 off-ice tr\u00e6ning, anbefaler DIU at tage p\u00e5 tr\u00e6ningsl\u00e6rer A og B, da mange af nedenst\u00e5ende pointer vil blive arbejdet mere i dybden. Ellers er her et lille recab af vigtige pointer i planl\u00e6gningen af tr\u00e6ning til spillerne. <\/p>\n\n\n\n

N\u00e5r vi tr\u00e6ner er der rigtig mange faktorer der spiller ind. Skal vi tage p\u00e5 i v\u00e6gt, \u00f8ge vores maksimale styrke, forbedre grundformen eller blive bedre til sprint? Egentlig er rincippet “Du bliver god til det, du tr\u00e6ner”. Det vil sige, at kroppen tilpasser sig den slags belastning, den bliver udsat for, men for at blive bedre generelt og til de test vi laver, skal der derfor tr\u00e6nes, MEN ikke kun det specifikke. Der er nemlig mange m\u00e5der at tr\u00e6ne p\u00e5.<\/p>\n\n\n\n

Ishockey er en sport der kr\u00e6ver en generelt god fitness og kr\u00e6ver derfor spillerne ikke kun er god til de \u00f8velser de tr\u00e6ner mest eller testes i med landsholdet. For at blive st\u00e6rk i hele kroppen og skabe de bedste foruds\u00e6tninger p\u00e5 is og til test, skal der derfor laves test\u00f8velserne, men ogs\u00e5 \u00f8velser der tr\u00e6ner samme muskelgruppe, med et lidt andet bev\u00e6gem\u00f8nster (TeamDanmark). Dette er ogs\u00e5 med til at h\u00f8jne motivation for off-ice tr\u00e6ninger hos spillerne, der ellers kan komme til at kede sig, ved altid at lave samme tr\u00e6ningsprogram en hel s\u00e6son og sommer.<\/p>\n\n\n\n

N\u00e5r man sammens\u00e6tter et tr\u00e6ningsprogram, er der mange faktorer der spiller ind. De fysiologiske tilpasninger, der kommer p\u00e5 grund af styrketr\u00e6ning, afh\u00e6nger blandt andet af faktorer, som hvilke muskler der tr\u00e6nes, om der tr\u00e6nes statisk eller dynamisk, om man benytter maskiner, kabeltr\u00e6k eller frie v\u00e6gte, hvilken intensitet der tr\u00e6nes ved, volumen af tr\u00e6ningen osv. Det er bl.a. disse faktorer vi piller ved, n\u00e5r vi planl\u00e6gger og \u00e6ndre i vores tr\u00e6ningsprogrammer.
N\u00e5r vi planl\u00e6gger tr\u00e6ningsprogrammerne, om det er for at tr\u00e6ne til test eller om det er generelt tr\u00e6ning, skal der tages h\u00f8jde for spillernes st\u00e5sted, alts\u00e5 hvor gamle de er, deres tr\u00e6ningstilstand og evt. skader og mangler i teknik og bev\u00e6gelighed. Det et alts\u00e5 lidt af et projekt at planl\u00e6gge den optimale tr\u00e6ning. herudover er der ogs\u00e5 forskel p\u00e5 hvordan vi kan og skal tr\u00e6ne i off-season og i in-season.
I off-season vil der v\u00e6ret et \u00f8get fokus p\u00e5 den fysiske udvikling af kroppen. In-season tr\u00e6ning vil i h\u00f8jere grad fokusere p\u00e5 de sportsspecifikke skills og kropslige f\u00e6rdigheder.<\/p>\n\n\n\n

Tr\u00e6ningsanbefalingerne i f\u00f8lgende afsnit, vil tage udgangspunkt i ATK 2.0 udarbejdet til DIU i samarbejde med TeamDanmark.<\/p>\n\n\n\n

Off-season periodisering:<\/span><\/h2><\/p>\n\n\n\n

I off-season er intensitet og volumen p\u00e5 off-ice tr\u00e6ning markant h\u00f8jere end man ser det i s\u00e6sonen, da man ikke p\u00e5 samme m\u00e5de skal v\u00e6re opm\u00e6rksom p\u00e5 muskel\u00f8mhed og on-ice pr\u00e6station.
i off-season perioden kan ogs\u00e5 tilf\u00f8jes excentriske bev\u00e6gelser og isometriske hold, som er ekstremt styrkebyggende, men for stressende for kroppen at lave i l\u00f8bet af s\u00e6sonen (prim\u00e6rt for spillere efter puberteten).<\/p>\n\n\n\n

En typisk off-season periode str\u00e6kker sig fra et sted i Marts\/april til start august (afh\u00e6ngig af slutspil osv.).
Off-season perioden kan med stor fordel deles op i perioder, der gradvis bliver mere sportsspecifik i sin tilgang til tr\u00e6ningen. Det kan se ud som f\u00f8lgende: 

Ved s\u00e6sonafslutning f\u00e5r spillerne typisk et par ugers fri fra organiseret klubtr\u00e6ning, hvilket er en god ide, for at give dem et mentalt break og undg\u00e5 et massivt burn-out. I denne periode skal der dog ikke holdes helt fri fra tr\u00e6ning, men i stedet kan der tr\u00e6nes de muskler og bev\u00e6gelser der ikke bruges meget under s\u00e6sonen.<\/p>\n\n\n\n

Efter transitionsperioden, begynder den reelle sommertr\u00e6ning, hvor intensitet, volumen og frekvens er en del h\u00f8jere end i s\u00e6son. Nedenst\u00e5ende faser bygger p\u00e5 en periode der str\u00e6kker sig over 4-5 m\u00e5neder (herunder er august medregnet som en del af pre-season perioden).<\/p>\n\n\n\n

Fase 1: Generel Fysisk Forberedelse (GFF)<\/span><\/h4><\/p>\n\n\n\n
    \n
  • Fokus p\u00e5 forbedring af styrke og hypertrofi<\/li>\n\n\n\n
  • Udvikle den aerobe kapacitet<\/li>\n\n\n\n
  • Forbedre mobiliteten<\/li>\n\n\n\n
  • Udligne ubalancen i den kropslige styrke<\/li>\n<\/ul>\n\n\n\n

    Fase 2: GFF<\/span><\/h4><\/p>\n\n\n\n
      \n
    • Fokus p\u00e5 forbedring af styrke og hypertrofi<\/li>\n\n\n\n
    • Udvikle den aerobe kapacitet<\/li>\n\n\n\n
    • Introducer anaerob konditionstr\u00e6ning<\/li>\n\n\n\n
    • Forbedre mobiliteten<\/li>\n\n\n\n
    • Udligne ubalancen i den kropslige styrke<\/li>\n<\/ul>\n\n\n\n

      Fase 3: GFF\/Sportsspecifik Fysisk Forberedelse (SFF) HYBRID<\/span><\/h4><\/p>\n\n\n\n

      Forventningen er, at man ved denne fase har f\u00e5et udlignet mobilitets\/strucuturelle,\/styrke problematikker der evt. er ved den givne spiller. M\u00e5ls\u00e6tningerne for denne periode er derfor:<\/p>\n\n\n\n

        \n
      • \u00d8ge den totale styrke og power output<\/li>\n\n\n\n
      • Maximere den aerobe kapacitet<\/li>\n\n\n\n
      • Amplify anaerob kondition<\/li>\n\n\n\n
      • Introducere speed-tr\u00e6ning<\/li>\n\n\n\n
      • P\u00e5begyndelse af SFF tr\u00e6ning s\u00e5 styrketr\u00e6ningen bliver mere specifik for den funktionelle \u201dhockey styrke\u201d<\/li>\n<\/ul>\n\n\n\n

         Fase 4: SFF<\/span><\/h4><\/p>\n\n\n\n

        Der forventes at den aerobe kapacitet har en s\u00e5 st\u00e6rk basis, at dette fokus kan minimeres, for at tilf\u00f8je mere hockey specifik konditionstr\u00e6ning, speed tr\u00e6ning og agility tr\u00e6ning.<\/p>\n\n\n\n

          \n\n
        • \u00d8ge den totale styrke og power output<\/li>\n\n\r\n\r\n\n
        • Introducere<\/li>\n\n\r\n\r\n\n
        • Amplify anaerob kondition<\/li>\n\n\r\n\r\n\n
        • Introducere speed-tr\u00e6ning<\/li>\n\n\r\n\r\n\n
        • P\u00e5begyndelse af SFF tr\u00e6ning s\u00e5 styrketr\u00e6ningen bliver mere specifik for den funktionelle \u201dhockey styrke\u201d<\/li>\n\n<\/ul>\r\n

          Fase 5: SFF<\/span><\/h4>\r\n
            \r\n
          • Maksimere den totale power<\/li>\r\n
          • Maksimere anaerob kondition<\/li>\r\n
          • Maksimere hurtighedstr\u00e6ning<\/li>\r\n
          • Maksimere den mentale og fysiske kapacitet<\/li>\r\n
          • Maksimere det sportsspecifikke output<\/li>\r\n<\/ul>\r\n

            Fase 6: TAPER AND PEAK periode<\/span><\/h4>\r\n

            Atleterne trapper ned p\u00e5 tr\u00e6ningsintensitet og volumen for at peake den ishockey-specifikke performance og komme godt i gang med den nye s\u00e6son \u2013 Dette g\u00f8res op til f\u00f8rste turneringskamp, som typisk ligger slut august eller start september. Denne metode er mest givende for de \u00e6ldre \u00e5rgange, der har et h\u00f8jt load og mange tr\u00e6ninger og kampe.<\/p>\r\n

            In-Season:<\/span><\/h2>\r\n

            Styrketr\u00e6ning:<\/span><\/h3>\r\n

            Styrketr\u00e6ning i s\u00e6sonen kan med fordel have en sportsspecifik karakter, og ikke arbejde med de helt tunge l\u00f8ft. Ens for de tre aldersgrupper er dog at vi stadig arbejder med at forbedre den generelle fysiske tilstand, mere end vi bare fors\u00f8ger at vedligeholde det vi byggede op i off-season perioden. TeamDanmark foreskriver man styrketr\u00e6ner 3 gange eller mere, for at \u00f8ge de styrkem\u00e6ssige adaptationer.\u00a0<\/p>\r\n

            Videre forklaring og sammens\u00e6tning af \u00f8velser kan findes under tr\u00e6ningsanbefalinger i de respektive aldersgrupper.<\/p>\r\n

            Udholdenhedstr\u00e6ning:<\/span><\/h3>\r\n

            Meget af den udholdenhed vi som ishockeyspillere skal bruge i s\u00e6sonen tr\u00e6nes med fordel p\u00e5 is (prim\u00e6rt anaerob). Dette med foruds\u00e6tning at man i off-season har bygget et godt fundament for s\u00e6sonen. Er der behov for ekstra tr\u00e6ning udenfor isen, skal man have for \u00f8je om det er den aerobe- (grundform) eller anaerobe (syretolerance) kondition man \u00f8nsker at forbedre.\u00a0
            Vil man forbedre den aerobe kondition, er det l\u00e6ngere arbejdstider og kortere pause vi \u00f8nske at inkorporere. Vil man derimod forbedre den anaerobe, er det korte intervaller, der minder meget om sprint. Hertil er pauserne lidt l\u00e6ngere, s\u00e5 kroppen kan n\u00e5 at restituere t\u00e6t p\u00e5 max inden n\u00e6ste (sub)maksimale sprint.
            Forslag hertil ligger ogs\u00e5 under de respektive aldersgrupper i tr\u00e6ningsanbefalinger.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

            \u00d8nsker man at blive skarp p\u00e5 off-ice tr\u00e6ning, anbefaler DIU at tage p\u00e5 tr\u00e6ningsl\u00e6rer A og B, da mange af nedenst\u00e5ende pointer vil blive arbejdet mere i dybden. Ellers er her et lille recab af vigtige pointer i planl\u00e6gningen af tr\u00e6ning til spillerne. N\u00e5r vi tr\u00e6ner er der rigtig mange faktorer der spiller ind. Skal…<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":0,"menu_order":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"footnotes":""},"class_list":["post-1471","page","type-page","status-publish","hentry"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/fysprofil.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/1471","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/fysprofil.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/fysprofil.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/fysprofil.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/fysprofil.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=1471"}],"version-history":[{"count":14,"href":"https:\/\/fysprofil.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/1471\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":1649,"href":"https:\/\/fysprofil.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/1471\/revisions\/1649"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/fysprofil.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=1471"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}