{"id":1474,"date":"2023-02-09T08:25:35","date_gmt":"2023-02-09T08:25:35","guid":{"rendered":"http:\/\/fysprofil.dk\/?page_id=1474"},"modified":"2023-03-07T17:10:43","modified_gmt":"2023-03-07T17:10:43","slug":"generelt-om-opvarmning","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/fysprofil.dk\/index.php\/generelt-om-opvarmning\/","title":{"rendered":"Generelt om opvarmning"},"content":{"rendered":"\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Det er ofte opvarmningen, man springer let hen over som spiller og tr\u00e6ner, n\u00e5r man enten er tidspresset eller bare ikke lige har overskuddet med sig den dag. Der er jo allerede et standardopvarmningsprogram, man altid har brugt i klubben, s\u00e5 hvorfor skulle man nyt\u00e6nke opvarmningen og g\u00e5 all-in p\u00e5 noget der alligevel ikke kan ses p\u00e5 m\u00e5ltavlen eller i statistikken?<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Inden du n\u00e6ste gang skipper opvarmningen, eller g\u00f8r minimalt ud af at gennemf\u00f8rer den, kommer her 5 gode grunde til netop at g\u00f8re noget ud af programmet og hvordan det alligevel kan have en indflydelse p\u00e5 resultaterne.<\/p>\n\n\n\n<ol class=\"wp-block-list\" type=\"1\">\n<li>N\u00e5r kroppen er varm, kan musklerne kontrahere med st\u00f8rre kraft, og afslappes ogs\u00e5 hurtigere efter endt arbejde.<\/li>\n\n\n\n<li>Opvarmning af musklerne \u00f8ger sensitiviteten af nervereceptorerne og deres transmissionshastighed. Derved \u00f8ges b\u00e5de nervernes reaktionstid og nervesignalernes hurtighed. Alts\u00e5 kan man sige en opvarmning v\u00e6kker nervesystemet.<\/li>\n\n\n\n<li>\u00d8get kropstemperatur \u00f8ger blodtilf\u00f8rslen = mere ilt transporteres til de arbejdende muskler.<\/li>\n\n\n\n<li>\u00d8get kropstemperatur \u00f8ger vasodilatationen, hvilket \u00f8ger substraternes transport ind i de arbejdende v\u00e6v (herunder kulhydrat og elektrolyttransporten ind i de arbejdende v\u00e6v). Vasodilatationen \u00f8ger ogs\u00e5 kroppens \u201dmuligheder\u201d for at transportere affaldsstofferne ud af musklerne hurtigere.<\/li>\n\n\n\n<li>\u00d8get kropstemperatur \u00f8ger Range-Of-Motion og mobilitet i led og muskler. Alts\u00e5 giver det spillerne et st\u00f8rre funktionelt output i de sportsspecifikke settings, samt en nedsat risiko for skader da kroppen har bedre foruds\u00e6tninger for at bev\u00e6ge sig.<\/li>\n<\/ol>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Alle disse fordele spiller en stor rolle ift. at kunne pr\u00e6stere i ishockey og p\u00e5 sigt \u00f8ger disse ogs\u00e5 performance og man ser hurtigere progression i sin tr\u00e6ning, end hvis man undlader at varme op.<br>Lang historie kort, s\u00e5 er opvarmning alts\u00e5 et essentielt medie, til at klarg\u00f8re spillerne og fra start f\u00e5 det bedste ud af dem. Herudover er det ogs\u00e5 af enorm betydning i forbindelse med skadesforebyggelse. I fodbold har FIFA lavet et standardiseret opvarmningsprogram, der har vist at skadesforekomsten kan reduceres markant. Alts\u00e5 understreges det hvor vigtigt et godt opvarmningsprogram kan v\u00e6re.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Med disse fordele, er sp\u00f8rgsm\u00e5let derfor ikke om du det kan betale sig at bruge tid p\u00e5 opvarmning, men n\u00e6rmere om du har r\u00e5d til at lade v\u00e6re. Nedenst\u00e5ende forslag kan betegnes som en generel opvarmning, der har til form\u00e5l at varme spilleren op og klarg\u00f8re kroppen b\u00e5de fysisk og mentalt p\u00e5 aktiviteten der f\u00f8lger. Det er ikke programmer der kun g\u00f8r sig egnet til opvarmning f\u00f8r test, men generelle bud p\u00e5 en god opvarmning f\u00f8r b\u00e5de on-ice og off-ice aktivitet.<br>For at optimere sin opvarmning yderligere, skal man ogs\u00e5 have en specifik opvarmning, der fokuserer p\u00e5 de specifikke krav og bev\u00e6gelser der s\u00e6ttes af den efterf\u00f8lgende aktivitet.<br>I forbindelse med test (og anden off-ice aktivitet), vil dette i praksis betyde man starter med den generelle opvarmning, hvorefter spillerne fx i styrketr\u00e6ningslokalet f\u00e5r lov at gennemf\u00f8rer den f\u00f8rste \u00f8velse uden at yde fuldt ud, og disse heller ikke noteres ned i resultaterne. P\u00e5 l\u00f8bebanen vil man lade spillerne lave nogle submaksimale l\u00f8b, inden testen starter.<br>Skal det overs\u00e6ttes til is-tr\u00e6ning, vil den generelle opvarmning finde sted udenfor isen, hvorefter de f\u00f8rste par minutter p\u00e5 is, vil bruges p\u00e5 specifik opvarmning \u2013 let sk\u00f8jtel\u00f8b, pasninger, skud osv. afh\u00e6ngig af tr\u00e6ningspassets indhold. Denne del af tr\u00e6ningen har ikke til form\u00e5l at belaste spillerne, men i stedet give dem f\u00f8ling med de bev\u00e6gelser de om lidt skal udf\u00f8re med fuld intensitet.<\/p>\n\n\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\"><strong>Praktiske r\u00e5d til tr\u00e6neren:<\/strong><\/p>\n\n\n\n<ul class=\"wp-block-list\">\n<li>Priorit\u00e9r opvarmningen<\/li>\n\n\n\n<li>Opbyg et opvarmnings program, der arbejder med generelle f\u00e6rdigheder og specifikke ishockeybev\u00e6gelser<\/li>\n\n\n\n<li>Opvarmningen b\u00f8r tage omkring 20 minutter<\/li>\n\n\n\n<li>Brug tid p\u00e5 at opvarme og tr\u00e6ne steder, hvor ishockeyspilleren ofte bliver skadet (kn\u00e6, hofter, lyske og skulder)<\/li>\n\n\n\n<li>Inddrag bev\u00e6gelighed og fleksibilitet i opvarmningsprogrammet, for at arbejde dagligt med spillernes r\u00f8rlighed.<\/li>\n<\/ul>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"<p>Det er ofte opvarmningen, man springer let hen over som spiller og tr\u00e6ner, n\u00e5r man enten er tidspresset eller bare ikke lige har overskuddet med sig den dag. Der er jo allerede et standardopvarmningsprogram, man altid har brugt i klubben, s\u00e5 hvorfor skulle man nyt\u00e6nke opvarmningen og g\u00e5 all-in p\u00e5 noget der alligevel ikke kan&#8230;<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":0,"menu_order":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"footnotes":""},"class_list":["post-1474","page","type-page","status-publish","hentry"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/fysprofil.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/1474","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/fysprofil.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/fysprofil.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/fysprofil.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/fysprofil.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=1474"}],"version-history":[{"count":4,"href":"https:\/\/fysprofil.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/1474\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":1623,"href":"https:\/\/fysprofil.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/1474\/revisions\/1623"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/fysprofil.dk\/index.php\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=1474"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}