Efter pubertet
For de fleste spillere vil der være en stigning i træningsmængden og intensiteten efter puberteten. Muskler, der hele tiden belastes, vil blive stramme, og gennem fleksibilitetstræning modvirker spillerne denne stramning. Dage kun med fleksibilitetstræning kan også være en god modvægt til dagene med styrketræning, som vil fylde mere og mere i spillerens hverdag.
Praktiske råd til træneren
- Husk at spilleren vil øge sin muskelmasse i denne periode; udstrækning vil være med til at bibeholde spillerens bevægeudslag.
- Lad opvarmningen bestå af dynamisk bevægelighed og stræk
- Husk at udstrækning kan være en god modvægt til de sædvanlige styrketræningspas
- Spilleren bør lave statisk udstrækning efter sportslig aktivitet – hver dag
- Hold/slap af metoden er effektiv i denne periode.