Formål med at teste
Ishockey er en sportsgren der sætter store krav til spillernes generelle fitness. Der er elementer af både anaerob og aerob fitness involveret i trænings- og kampsammenhænge, samt krav til spillernes generelle styrke og power.
DIU ønsker med den opdaterede fysprofil at skabe en rød tråd for alle danske ungdoms- og seniorspillere. Som spiller er det vigtigt at have et godt generelt fitness niveau, derfor testes der bredt og det forventes også at spillerne klarer sig godt i alle test og har god balance i deres resultater.
Testning af spillerne er et godt redskab til at måle nuværende form, og give spillerne et indblik i deres styrker og mangler ift. træningsfokus. Dette er også et redskab der kan bruges til at højne deres motivation og drive. Yderligere kan test af spillerne bruges til at måle effekten af den træning man laver, så der undervejs kan justeres og rettes til, i tilfælde af manglende effekt
På U16 landsholdet begynder testresultaterne for første gang at tælle med i vurderingen af den enkelte spiller ift. videre udtagelse på landsholdet og det forventes spillerne kan klare de fysiske test, efter træning af disse på U14 og U15 unionsholdene.
Testskema til udfyldning her
U16 Herrer | Benchmark | Rekorder |
Squat | 5 reps med KVx1,1 | 5 reps med KVx1,75 |
Dødløft i trapbar | 5 tekniske reps med 90 | |
Længdehop uden tilløb | 230 cm | 272 cm |
1 bens afsæt – 3 hink | 675 cm | 815 cm |
Liggende træk | 10 reps | 19 reps |
Bænkpres | 15 tekniske reps med 50 kg | |
Military test – shuttle run | 61 | 65,5 |