Fysprofil

Performance profilen i dansk ishockey består af en række øvelser til træning og test af spillerne. Disse har til formål at motivere spillere fra u14 og op til senior landsholdene. Ved DIU er det vores ønske at denne performance profil er med til at skabe en kultur der udvikler og former den fysiske træning i dansk ishockey.

Performanceprofilen skal ses som et supplement til den aldersrelaterede træning allerede beskrevet på DIU’s hjemmeside og i ATK 2.0 og en videreførelse for at skabe en rød tråd fra ungdom til seniorspiller.
Performanceprofilen er skabt til trænere og spillere kan følge og lade sig inspirere af i den daglige træning i klubberne. Den indeholder specifikke træningsmål gennem de fastsatte testværdier, der er udviklet specifikt til ishockeyspillerne ud fra arbejdskravene der stilles under træning og kamp.

Performanceprofilen består af et testbatteri på 7 off-ice test og to supplerende sprint-test. Alle testene kan afvikles lokalt i klubberne med den enkelte spiller eller med hele holdet. Der er minimale krav til udstyr, og testene kan nemt udføres over et par timer med hjælp fra 2 trænere eller ledere.

Performanceprofilen indeholder periode opdelte eksempler på træningsprogrammer, udarbejdet til de forskellige aldersgrupper man som træner eller spiller kan følge eller lade sig inspirere af.