Viden og forskning

Sammenhæng mellem off-ice test og on-ice præstation:

 

 

Aktivitetsmønstre på isen:

Aktivitetsmønstret er karakteriseret ved hurtige, højintense frekvenser der sætter krav til eksplosive accelerationer og skift i både retning og hastighed. Ishockey er herudover en sport der inkluderer high-impact kontakt med modstandere, alt imens der stilles krav til udførelse af både tekniske og taktiske opgaver under kampene (https://journals.lww.com/nsca-jscr/fulltext/2019/09000/fitness_characteristics_of_elite_and_subelite_male.7.aspx?casa_token=FzwxetCiCokAAAAA:pnyP8a_3hzm75qQJeaAdFXlv65hT_Rcc6fH0mbA2nEwtv5vR29rY6adczfCxlaGqku715YmrPWCFd2O51ksvxtTYbw )
Hvad betyder dette i praksis?
For praktikeren betyder dette, at træningen for de unge spillere skal være alsidig og arbejde med mange forskellige fokuspunkter, der har til formål at højne det generelle fitnessniveau hos spillerne.
Træning kan med fordel bestå af småspil på is, for at øge både den sportsspecifikke styrke og udholdenhed.
Off-ice træningen skal også bestå af megen variation i bevægemønstre og muskelgrupper, og have både styrke, aerob- og anaerobe elementer (IKKE på samme tid).

Forbrug af energi under kamp:

De høj-intense intervaller under skift på isen, sætter store krav til styrke, power og den anaerobe udholdenhed. Der er et stort forbrug af glykogendepoterne, med en rimelig lige fordeling af forbruget i de hurtige, eksplosive muskelfibre og de langsommere muskelfibre.
Under kamp, ses der en stor stigning i muskellaktat fra før kampstart til under kampen, hvilket demonstrere de anaerobe krav der stilles under kamp.

Halvdelen af distancen en ishockeyspiller tilbagelægger i en kamp, foregår ved høj-intens skøjteløb. Gennemsnitligt viser studiet at en spiller har en puls på >85% af maxpuls i næsten alle sine minutter på is. Dette understøtter, at der er store krav til det aerobe system, på trods af de korte skift og det givne aktivitetsmønster under kamp. Dette kan hænge sammen med behovet for resyntese af ATP og kreatinfosfat i musklerne ( https://www.setur.fo/media/6865/vigh-larsen-et-al-2020.pdf ).

Hvad betyder dette i praksis?
Dette betyder vi skal have trænet vores evne til gentagende sprint over længere perioder. Dette gøres primært ved at lave interval arbejde både udenfor og inde på isen.
Man kan med fordel også have et aerobt fokus primært i off-season, da dette kan medhjælpe restitutionen mellem sprintene, men det er primært det anaerobe system der under sæsonen skal trænes.